To gartnerlærere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

JU Århus søger to passionerede gartnerlærere 

Er du klar til at forme fremtidens gartnere? 

Da to af vores fantastiske kolleger går på pension, søger vi nu to nye, passionerede og engagerede gartnerlærere til vores gartnerteam på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. Begge stillinger er fuldtidsstillinger. Den ene med tiltrædelse pr. 1. september 2024 og den anden med tiltrædelse pr. 1. november 2024.


Om jobbet

Som faglærer bliver du en del af vores dygtige gartnerteam, der pt. består af seks lærere og tre værkstedsassistenter. Sammen står de for både den praktiske og den teoretiske undervisning af gartnereleverne, der kan specialisere sig inden for væksthusgartneri, planteskole eller havecenter. Desuden beskæftiger vi os med efteruddannelse og internationale projekter. Vi tror på selvledelse og samarbejde, og vores nye gartnerlærere vil blive vigtige medlemmer af denne velfungerende gruppe.


Ansvarsområder

  • Planlægning og gennemførelse af differentieret undervisning i emner inden for områder som f.eks. planteproduktion, plantebiologi, klimastyring, produktionsplanlægning, økologi og bæredygtighed. Du vil ikke kun undervise i klasseværelset, men også have direkte indflydelse på elevernes læring gennem praktisk undervisning i vores faciliteter.
  • Deltagelse i udviklingen af gartneruddannelsens grundforløb og hovedforløb.
  • Fokus på specialer inden for havecenter, væksthus- eller planteskoleproduktion.

Vi søger

Vi søger to inspirerende og engagerede gartnerlærere, der ikke blot er dygtige inden for planteverdenen, men som også deler vores passion for at forme næste generation af dygtige gartnere. De ideelle kandidater vil trives i rollen som undervisere og have en naturlig tilgang til arbejdet med en mangfoldig gruppe af unge mennesker. Skolen har et aktivt gartneri, og en af stillingerne vil indeholde driftsledelse heraf. Til denne stilling vil det derfor være en fordel at have teknisk sans og erfaring med driftsledelse, med fokus på praktiske såvel som teoretiske aspekter.


Vi forventer, at de rette kandidater:

  • har en jordbrugsteknologuddannelse eller lignende.
  • har en udadvendt personlighed og et positivt sind, der kan skabe et inspirerende læringsmiljø.
  • trives med at arbejde i en selvstyrende gruppe af engagerede lærere og aktivt bidrager til samarbejdet.
  • er i stand til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø, der rummer og støtter forskellige elevers læringsbehov.
  • har en passion for planter og ønsker at dele denne entusiasme med vores elever.
  • har lyst til et arbejde, hvor faglig udvikling og fleksibilitet er en del af hverdagen.
  • pædagogisk uddannelse eller erfaring kan være en fordel.

  

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation; "Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse".


Ansøg

Ansøgningsfristen er søndag den 9. juni 2024.   

Udvælgelsen sker herefter, og samtaler forventes afholdt i uge 26 på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Damgårds Allé 5, 8330 Beder.

Ansøg her:  Søg nu


Vil du vide mere

For mere information om jobbet kan du kontakte uddannelsesleder Charlotte Weiersøe Henriksen på mail cwh@ju.dk eller på tlf. 2723 5745.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Damgårds Alle 5, 8330 Beder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049737

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet