BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en haj til økonomi og brænder du for administration som fag? Motiveres du af at yde sikker og effektiv administrativ understøttelse? Kan du lide et ambitiøst og samtidig uformelt arbejdsfællesskab? – så er det her den helt rigtige stilling for dig.
Om jobbet:
Det administrative fællesskab ”UngiAarhus Fællesadministration” søger en dygtig og engageret kollega, som er skarp til økonomi og som stortrives med både drift og udvikling.
UngiAarhus Fællesadministration understøtter fritids- og ungdomsskoletilbud i Børn og Unge, Aarhus Kommune, i administrative og økonomiske opgaver. Arbejdspladsen er placeret på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Vi deler kontor med ledelsen for UngiAarhus, samt med et antal faglige konsulenter der også er en del af UngiAarhus.
Administration er en faglighed og vi er ambitiøse på fagets vegne. Ved løbende at udvikle og udfylde det administrative rum vil vi gerne være et skridt foran, på vegne af dem vi understøtter. Vi yder nærværende, professionel og serviceminded hjælp til selvhjælp, og løser egne opgaver med høj specialisering. Målet for os er, at sikre ledere og medarbejdere i UngiAarhus mest mulig tid til deres kerneopgave til gavn for børnene og de unge.
Vi er 11 medarbejdere i UngiAarhus Fællesadministration og vi er organiseret i funktionsteams samtidig med at opgaver går på tværs af teams. Vi arbejder tæt sammen på en måde hvor vi fungerer som back-up for hinanden, hvorfor din evne og vilje til samarbejde er yderst vigtig.
Dine primære opgaver vil i udgangspunktet være:
- Budget, budgetopfølgning og regnskab for en del af UngiAarhus i samarbejde med relevante ledere. Det overordnede budget for UngiAarhus udgør 250 mio. kr. i 2023. Du deler opgaven med to kolleger.
- Vejledning og formidling i brugen af relevante systemer, f.eks. Opus RI og NemØkonomi
- Indgå i de økonomiske driftsopgaver, herunder fakturabehandling, opfølgning på interne afregninger, fakturering af ydelser, vejledning i indkøb, betjening af funktionspostkasser m.v.
- Oversætte og implementere nye systemer og tiltag m.v. ud fra en projektorienteret tilgang
- Tæt samarbejde med dine kolleger i UngiAarhus Fællesadministration
- Tværgående samarbejde med Fællesfunktionerne i Børn og Unge.
Som medarbejder i UngiAarhus Fællesadministration skal du løse opgaver for mange forskellige enheder og ledere, og vi sætter en ære i at yde en nærværende service på et fagligt højt niveau. Du skal kunne håndtere et arbejde præget af struktur og regler, og samtidig arbejdsdage med variation. Du skal trives i et arbejdsfællesskab hvor effektivitet og engagement er forudsætninger for en ambitiøs opgaveløsning. Du vil opleve at du i mange tilfælde er indgangen til administrationen, og du skal derfor evne at bringe viden og henvendelser videre til de relevante kolleger. Vi lægger vægt på et åbent og tillidsbaseret samarbejde hvor ansvarlighed, respekt og faglig udvikling har høj prioritet.
Din profil:
Vi forventer at du:
- har en relevant kontoruddannelse, administrationsbachelor eller lign. Gerne med fokus på offentlig administration og evt. suppleret med kommunom eller anden relevant efteruddannelse
- har en solid erfaring med budgetlægning, opfølgning og regnskabsafslutning
- behersker Excel på højt niveau og ser det som ”din forlængede arm” i opgaveløsningen
- har erfaring med at arbejde projektorienteret, eller brænder for at tilegne dig denne viden
- er rutineret IT bruger og gerne har kendskab til OPUS RI og NemØkonomi
- trives med driftsopgaver, er klar til at løse opgaverne på nye måder, og kan gå forrest når vi digitaliserer og automatiserer
- handler proaktivt, tænker forud og følger opgaverne til dørs
- kan koordinere, tilrettelægge og prioritere opgaver
- kan håndtere flere opgavestillere, samt formidle din viden til, og med respekt for andre
- er ansvarsbevidst, selvstændig og har en professionel og løsningsorienteret tilgang
- er arbejdsom og fleksibel i en afvekslende og travl hverdag med varierende arbejdspres
- er en holdspiller, samtidig med at du varetager dine egne opgaver
- er imødekommende og positiv, og er indstillet på at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Derfor skal du vælge os:
Den fælles opgave i UngiAarhus Fællesadministration er at yde en ambitiøs, økonomisk og administrativ understøttelse til UngiAarhus’ ledelse, klubber og ungdomsskoler.
Vi kan tilbyde en spændende, og til tider ganske uforudsigelig, stilling i en organisation hvor der er et blik på slutbrugeren i form af ”Det gode børne- og ungeliv”. Der er et godt kollegialt sammenhold med en direkte og humoristisk omgangstone, et højt fagligt niveau med udfordringer, samt gode muligheder for, og en forventning om, faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse 1. september 2023.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med HK Kommunal. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationsleder Anette Elsborg på telefon 41 87 46 87.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest onsdag den 21. juni 2023.
Vi afholder samtaler tirsdag den 27. juni fra kl. 9.
Din ansøgning skal indeholde praksiseksempler på din erfaring og kompetencer, og på hvordan du gør brug af dem.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Der vil blive indhentet straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/talstaerk-og-proaktiv-administrativ-kollega-til-ungiaarhus-faellesadministration/tidauk/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847901