Sygeplejerske i vikariat 12 måneder i Sundhedsenhed Eskegården, Beder.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vi er et velfungerende, tværfagligt team som mangler endnu en sygeplejerske.  

Vi er ca. 20 kolleger som fordeler sig på sosu-assistenter, sosu-hjælpere, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, diætist, ressourcekoordinator og leder.

Vi varetager rehabiliterende indsatser for ”nye borgere i korterevarende forløb, og som ikke tidligere har været i kontakt med Sundheds og Omsorg”. 
Vores fælles opgave er at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet i samarbejde med borger, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Dine opgaver:

  • Du varetager sygeplejefaglige opgaver i de rehabiliterende forløb
  • Du varetager palliativ sygepleje til terminalt syge borgere 
  • Du arbejder systematisk med udredninger. Du foretager indsamling og analyse af borgers helbredstilstande og funktionsevnetilstand, og varetager planlægning af, udførelse og opfølgning af forløb og faglige interventioner.
  • Du er forløbsansvarlig for borgerforløb, hvor du skal koordinere forløbet med det tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere. Du skal varetage opgaver med tildeling af pleje og praktisk hjælp, samt hjælpemidler.
  • I alle dine opgaver har du fokus på rehabilitering og borgeroplæring med udgangspunkt i borgers ønsker og ressourcer og inddragelse af borgers familie, netværk, frihedsteknologi og overdragelse af sygeplejeindsatser til social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere
  • Sygeplejeindsatser varetages både i eget hjem og i sundhedsklinikkerne
  • Der er tale om dagvagter samt weekendvagt ca. hver 4. uge

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt og eller aftenvagt alle ugens dage.

Din profil:
Vi lægger vægt på fagligt engagement, tværfagligt samarbejdsevner og flair for koordinering af mange opgaver.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har erfaring med at varetage klinisk sygepleje og kunne rådgive, vejlede og motivere borger til at bevare eller opnå styring over eget liv og hverdag
  • Er dokumentationsvant og har forståelse for vigtigheden af korrekt dokumentation
  • Kan lide at arbejde selvstændigt, er struktureret og ansvarsbevidst
  • Trives i en travl hverdag med mange planlagte og akutte opgaver
  • Ser styrkerne i et tværfagligt samarbejde, er holdspiller og tager ansvar for fællesskabets trivsel
  • Ser det som en spændende og udviklende opgave at være med til at få et team til at fungere
  • Arbejder efter gældende instrukser
  • Arbejder med borgers mål for øje 
  • Har kørekort

 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
  • Vi tilbyder et fællesskab af et stærkt og kompetent tværfagligt team
  • Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed
  • Vi er et velfungerende team som bruger og anerkender hinandens kompetencer
  • Du får en flok dygtige og engagerede kolleger som brænder for deres fag 
     



Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. december 2023 eller tidligere.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 30 timer


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Mette Tarp, leder af Sundhedsenhed Eskegården på tlf. 4185-9563 eller mail anssta@aarhus.dk 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2023

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 23. oktober 2023.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Byagervej 115, 8330 Beder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917392

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet