BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at sikre fremdrift og skabe resultater i tæt samarbejde med den øverste ledelse i en koncern med 15.000 medarbejdere i mere end 30 lande? Så har vi muligvis stillingen til dig!
”Resultater skabes gennem mennesker” har været et mantra i Schouw & Co. i årtier. Det er lederes og medarbejderes forandringsvilje og løbende tilpasning til skiftende forretningsvilkår, der er fundamentet for koncernens udvikling.
Stillingen
De væsentligste opgaver bliver indenfor projektledelse, projekteksekvering, CEO- og ledelsessupport samt tværgående koordinering:
- Generel projektopfølgning og -ledelse af strategiske og operationelle projekter, herunder systematisere, strukturere, forankre og eksekvere eksisterende og kommende projekter
- Ejerskab over nyt koncernfælles Enterprise Risk Management projekt, der skal give bedre overblik over strategiske, kommercielle, finansielle og miljømæssige risici
- Deltage i udviklingen og forankringen af den overordnede strategi for Schouw & Co., herunder facilitere og deltage i strategiprocesser, -opfølgning og -udvikling
- Generel strategisk support til ledelsen samt administrativ support til CEO
- Forberede materiale til bestyrelsesmøder og ledelsesopfølgning
- Tovholder og facilitator af netværk mellem ledere fra koncernvirksomhederne, herunder videreudvikling af performance KPI’er
- Bindeled mellem Business Development, Finans og ESG-funktionerne, for eksempel vedrørende dataindsamling og -visualisering, scope 3-udregning og compliance
- Gennemføre analyser af finansielle og ikke-finansielle problemstillinger
- Assistere i regnskabsudarbejdelsen, opkøbsprocesser eller andre tværgående opgaver
Din profil
- Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau afsluttet med et godt resultat
- Du har en bred viden og evne til at sætte sig ind i forskellige fagområder
- Du motiveres af at arbejde projektorienteret, og ønsker at drive projekter til succes
- Du evner at agere og kommunikere med en tillidsskabende tilgang på tværs af koncernens organisation
- Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, men værdsætter samtidig at være en del af et stærkt team
- Du er ambitiøs, analytisk og løsningsorienteret
- Du kommunikerer effektivt på dansk og engelsk i både skrift og tale
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte VP Business Development, Strategy & IR Kasper Okkels, på telefon, tlf. 87345824 eller rekrutteringsrådgiver Helle Adolfsen på tlf. 40520020.
Ansøgning:
Ansættelsesprocessen foregår i samarbejde med KM2JOB. Hvis du er interesseret i stillingen, skal du følge ansøgningslinket nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningsfrist er senest d. 31. august 2023. Der afholdes 1. jobsamtale d. 8. september og/eller 11. september.
Schouw & Co. er en af Danmarks største virksomheder med en samlet omsætning på mere end 36 mia. og mere end 15.000 medarbejdere i over 30 lande. Schouw & Co. er et industrikonglomerat, der foretager langsigtede investeringer i førende virksomheder, og som et led deri udøver aktivt og udviklende ejerskab.
Læs på www.schouw.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Schouw & Co., Chr. Filtenborgs Plads 1, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://KM2JOB-v2.career.emply.com/ad/strategy-executive-manager-til-schouw-co/nnmdjz/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887088