Skab en tryg og udviklende hverdag som pædagog i Børnehuset Serinedalens mini-børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er på udkig efter dig, som har lyst til at være pædagog i Børnehuset Serinedalens mini-børnehave. Der er tale om en stilling på 30-37-timer, hvor du bliver medskaber og får stor indflydelse på udviklingen af vores børnehaveafdeling. Vi er en 0-6-års afdeling, der fejrer etårs fødselsdag her i juni måned. Primo 2025 flytter vi i vores nybyggede lokaler i Malling. 
Skønt murstenene til vores nye børnehus befinder sig i Malling, er vi i fuld gang med det levede liv nu og her i de midlertidige lokaler. Kom og bliv en del af Serinedalen, hvor sjæl og indhold går hånd i hånd med det forpligtende arbejdsfællesskab. 

 

HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ
Som pædagog i Serinedalen er du med til at give vores børnehavebørn en omsorgsfuld, legende og udviklende dag. Alle børn i Serinedalen – vuggestuebørn såvel som børnehavebørn – er altid vores omdrejningspunkt for det, vi foretager os med og om dem. Vi har hele tiden øje på deres udvikling, og i den sammenhæng er et af vores store fokusområder selvhjulpenhed og fællesskaber i børnehøjde.

Dit job går også ud på – sammen med os – at bygge Børnehuset Serinedalen op. Vi er selv tændte på opgaven, og det er en fordel for os, at vi er et godt mix af personligheder og kompetencer – vi komplimenterer hinanden godt. 
Du får dedikerede og meget åbne kollegaer med en stærk holdånd. Vi er nysgerrige på nye inputs og viden om ’best practice’, så kombardo og sæt dit præg på Serinedalen med din viden og ideer. 

 

HVEM ER DU
Fortæl os om, hvem du er, og hvad du står for. Vi har dog ønsker om, at du:

  • vil være med til at skabe et arbejdsfællesskab, hvor samarbejdet og fagligheden altid har barneperspektivet i centrum
  • gennem din faglighed og personlighed kan se, hvad børnene har brug for i dagligdagen såvel som i deres udvikling
  • vil være med til at videreudvikle vores afdeling, hvor refleksion, undren, kommunikation, tillid og plads til forskellighed er nogle af nøgleordene i samarbejdet
  • har et roligt gemyt med benene placeret solidt på jorden — vi har mange små børn, der har brug for en rolig og tryg favn, som du besidder
  • er god til at kommunikere og samarbejde med forældrene — de er vores tætteste samarbejdspartnere om børnene.

     

DERFOR SKAL DU VÆLGE OS
Du skal vælge os, fordi du ønsker at give vores børn en tryg og udviklende opvækst ved at bruge dig selv og din faglighed. Du skal også vælge os, fordi du ønsker dig et givende kollegialt fællesskab. I personalegruppen arbejder vi ud fra 9 principper for psykologisk tryghed på arbejdspladsen, som vi i fællesskab har udarbejdet og givet håndslag på, er fundamentet for vores arbejdsmiljø. Læs eventuelt mere her:  ni-principper-for-psykologisk-tryghed.pdf (aarhus.dk)

 

Vi er helt tosset med pædagogik. Vi elsker fx at arbejde med læreplanstemaerne på forskellige, sjove måder. Senest har vi løbet Royal Side Run i forbindelse med Krop, sanser og bevægelse, og her fik børn som voksne sved på panden og gode grin. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, hvor du kan få et indtryk af vores hverdag, vores forventninger til forældresamarbejdet samt se billeder af vores fysiske omgivelser/læringsrum. Vi lægger også løbende billeder på af byggeriet i Serinedalen, Malling, hvor vi snart nærmer os rejsegilde:
Børnehuset Serinedalen (aarhus.dk) 
 

Du er også mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Fosgrau Stage på telefonnummer: 
29 34 23 43 – så byder Tina dig på en kop kaffe og viser dig rundt.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14-06-2024
 
Samtaler afholdes i uge 25
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Byagervej 164, 8330 Beder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet