Psykolog søges til 1 års barselsvikariat med mulighed for forlængelse - Psykologafdelingen – Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at anvende dine psykologfaglige kompetencer i et meningsfuldt job, der hjælper udsatte børn og unge? Så har vi det helt rigtige job til dig.

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionerne Grenen–Glesborg, Grenen-Dalstrup, Koglen og MultifunC.

Vi søger aktuelt en psykolog, der har interesse for tværfaglig behandlingsplanlægning og supervision af andre faggrupper.

Som psykolog i Psykologafdelingen vil du afhængig af din erfaring, kvalifikationer og interesse også have mulighed for at varetage andre psykologfaglige opgaver såsom psykologiske undersøgelser, screeninger, terapiforløb og kurser på DOKs egne særligt sikrede, sikrede og delvis lukkede afdelinger. Der vil også være opgaver udenfor DOK på fx åbne afdelinger og i andre specialområder.

DOK er desuden leverandør til VISO på området Socialt Udsatte Børn og Unge og er i egenskab heraf med til at løfte nogle af landets mest komplicerede sager. Psykologafdelingen er primært indtægtsdrevet.

Som behandlingsansvarlig psykolog får du mulighed for at indgå i et eller flere tværfaglige kontaktpersonteams på MultifunC, der består af to pædagoger, en familiebehandler, en lærer og en socialrådgiver.  Du vil have ansvar for udarbejdelsen af risikovurdering og behandlingsplan, og en af dine primære opgaver vil være at yde faglig sparring på tværs af de forskellige teams. Alle teams indgår i samarbejdet om den enkelte ung.

MultifunC er et intensivt manualbaseret behandlingskoncept, der baserer sig på bl.a. adfærdspsykologiske og kognitive metoder med fx ART og misbrugsbehandling som behandlingskomponenter. Behandlingen opererer med mål i forhold til den unge selv, uddannelse, venner, fritid samt familie med det formål at reducere den unges samlede risiko for fortsat negativ udvikling, kriminalitet og misbrug. Vi har plads til 10 unge mellem 12-17 år, og de er indskrevet på delvis lukkede eller åbne vilkår.

I DOK arbejder vi med nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark, og mange af de anbragte børn og unge kæmper med psykiske lidelser, kognitive vanskeligheder, traumer, misbrug og/eller selvskade. Som psykolog er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og samvittighedsfuldt med vægt på ordentlighed, høj faglighed og effektivitet.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med politisk bevågenhed
  • Et udviklende mono- og tværfagligt fællesskab med fokus på resultater og udvikling
  • En arbejdsplads, hvor sparring og faglig dygtighed er i højsæde
  • En varierende dagligdag med mulighed for alsidige opgaver 
  • Oplæring og både intern og ekstern supervision og gode muligheder for efteruddannelse og kurser
  • Et arbejdsmiljø med fokus på både personlig trivsel og faglig udvikling
  • Hvis du ikke er autoriseret, sørger vi for en autorisationsplan fra starten af

Dine opgaver

  • Behandlingsansvarlig for mellem 3 og 7 unge afhængigt af øvrige opgaver
  • Udformning af risikovurderinger og individuelle behandlingsplaner for de unge i samarbejde med de respektive teams
  • Opfølgning på behandlingsplanerne på tværs af teams og faglig sparring
  • Supervisionsopgaver, både internt og ekstern
  • Afhængig af dine kvalifikationer og eventuelt efter opkvalificering kan følgende opgaver også være en mulighed:
    • Kursusafholdelse og VISO-opgaver 
    • Psykologiske undersøgelser/screeninger
    • Samtaleforløb

Dine kvalifikationer

  • Uddannet cand.psych. Gerne autoriseret
  • Faglig indsigt i arbejdet med unge med adfærdsforstyrrelser, misbrug og andre problematikker
  • Erfaring med eller interesse for at supervisere personalegrupper, der arbejder med målgruppen (eller tilsvarende målgrupper)
  • Gerne erfaring med tværfaglig sparring og behandling af unge
  • Evt. erfaring med udredning og samtaler med unge
  • Ambitiøs, fleksibel og med lyst til at skabe resultater for en målgruppe, der er udfordret og ofte opgivet af andre instanser
  • Kørekort er et krav. Der er bil til rådighed i forbindelse med opgaver.

Praktiske oplysninger

Din primære arbejdsplads vil være på den delvis lukkede behandlingsinstitution MultifunC i Viby ved Aarhus, men der vil også være opgaver på Grenen-Glesborg, Grenen-Dalstrup og Koglen (Stakroge) samt evt. andre steder i landet i forbindelse med eksterne opgaver.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan From på telefon 24759237 eller e-mail: jan.from.kristensen@social.rm.dk

Du kan desuden finde informationer om DOK på www.dok.rm.dk og generelt om MultifunC-konceptet på www.multifunc.org/ 

Ansøgningsfrist: mandag den 7. august 2023

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 10. august 2023 på MultifunC, Damagervej 26 A. 

Ansættelse den 1. okt. 2023 eller snarest derefter. Du vil blive aflønnet efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Damagervej 26 A, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/psykolog-soges-til-1-ars-barselsvikariat-med-mulighed-for-forlaengelse-psykologa/5j2qxc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874804

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet