Praktikvejleder søges til plejehjemmet Kristiansgården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Kristiansgården søger en Sosu-assistent til fast stilling som praktikvejleder. Praktikvejledning er kerneopgaven i stillingen, og du forventes at skulle vejlede 4-6 elever ad gangen på forskellige uddannelsesniveauer. Stillingsbeskrivelsen kan du se via linket herunder:

Faofiler for Social-og sundhedshjælpere og assistenter (aarhuskommune.dk)

Praktikvejlederen er også omfattet af den generelle stillingsbeskrivelse for Sosu-assistenter i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune, derfor forventes det, at de timer der ikke anvendes som praktikvejleder anvendes med beboerne og sammen med dine kollegaer i huset.

Vi gør opmærksom på at stillingen ligger inden for det døgndækkende område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med enkelte weekendvagter med eleverne. 
 

Din profil:
Praktikvejlederen skal være uddannet Social- og sundhedsassistent, skal have lyst til at vejlede elever og være sammen med beboerne og skal være:

  • Fagligt og teoretisk velfunderet.
  • Engageret i at udvikle kvaliteten i social- og sundhedsfaget.
  • God rollemodel for eleverne

Praktikvejlederen skal gennemføre uddannelse for praktikvejledere (hvis ikke du har uddannelsen) og besidde faglige, pædagogiske og personlige kompetencer i forhold til vejledning og pædagogisk arbejde, hvilket kendetegnes ved: 

  • Anerkendende og ressourcebaseret tilgang til elever.
  • Interesse og nysgerrighed overfor elevens perspektiv og være tillidsskabende og empatisk i relationen.
  • Evne til refleksion og selvreflektion over egen praksis.
  • Stærke kommunikative evner skriftligt og mundtligt.
  • Tydelighed, synlighed, rammesættende og turde stille krav.
  • Evne til at kunne planlægge, strukturere, koordinere og tilrettelægge egen tid.
  • Organisatorisk overblik med henblik på at finde gode læringsmuligheder for eleverne.
  • God formidlingsevne, med en styrkebaseret og anerkendende tilgang til eleverne.
  • Ansvarlighed, fleksibilitet og stor selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Åbenhed over for udfordringer.
  • Du er rummelig og har forståelse for, at elever kan have forskellige forudsætninger.
  • Gode IT- kompetencer (CURA, Word, DU-IT).



Derfor skal du vælge os:

Fordi uddannelsesmiljøet er godt og: 

 

  • Vi får meget positive evalueringer fra eleverne
  • Vi kan tilbyde en mentorordning med erfaren vejleder
  • Vi er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø med høj trivsel, respekt og godt humør.
  • Vi prioriterer fagligsparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet.
  • Du vil indgå i og have fagligsparring og netværk med distriktets øvrige praktikvejledere og uddannelseskonsulent. 

Som plejehjem, skal du vælge os fordi:

Vi arbejder efter Eden Alternative© filosofien https://www.edendenmark.dk/ , og vi har derfor et levende hus, hvor livet er værd at leve. Vi føjer liv til årene hos vores 24 beboere.

Medmenneskelighed er en integreret del af hverdagen. Hos os skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har beboeren behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os sammen.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende i vores arbejde med afsæt i beboernes ønsker. Vi samarbejder med plejehjemsrådet, frivillige og beboernes familier, alle er en naturlig del af hverdagen.

Vi sætter den faglige barre højt og følger med i den digitale udvikling og byder velkommen til alt der kan bidrage positivt for beboerne. Vi tør godt tænke nyt og ud af boksen. 

Her er der et godt arbejdsmiljø, med indflydelse på eget arbejde og hvor der fra starten fokuseres på den gode introduktion. Du vil blive betragtet som en vigtig medspiller. 

Selvom vi ligger lidt uden for Århus, så går bus 100 og letbanen næsten lige til døren, så det bliver ikke meget nemmere. 

Om afdelingen:
Kristiansgården er et mindre plejehjem i Beder med fællesskab, hjertevarme og hjemlighed.

Som ny beboer på Kristiansgården vil du hurtigt mærke, hvordan vi hver dag har fokus på, at vi er her for beboerne. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes trivsel og individuelle behov for dagen, da det er vigtigt for os, at beboerne mærker en mening og medindflydelse i dagligdagen.

Det gør noget helt særligt for fællesskabet på Kristiansgården, at vi er et mindre plejehjem. Alle – både beboere og medarbejdere – kender hinanden, og vi gør meget ud af at have et fællesskab med hinanden. Vi er kendt for en god og imødekommende stemning, der emmer af hygge og hjemlighed.

Her er duft af hjemmebag, blomster på bordene, morgensang i spisestuen og vi får jævnligt besøg af kæledyr og byens børn. Vi følger årstidernes skiften tæt både på ture ud af huset, fra vinduerne og i vores skønne have.

Vi er et Eden Alternative © registreret plejehjem. Konkret betyder det, at vi har fokus på trivsel og velvære hos både beboere og ansatte. På Kristiansgården er vi sammen om den gode hverdag. Beboerne er inddraget i beslutninger og planlægning, og vi går langt for, at det de ønsker, er det, der sker. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har en beboer behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os.

Kristiansgården har 24 boliger, som alle har egen have. Vi har en stor fælles spisestue i forlængelse af et køkken. Den varme mad serveres til middag, hvor ernæringsassistenterne sammen med personalet er med til at servere og nyde maden. Så kan vi samtidig få en snak om livretter og madønsker til andre dage - vi sætter ka' li' mad i fokus.

Vi har et godt samarbejde med lokalsamfundet i Beder og er beriget med skønne frivillige, som er med til at skabe stjernestunder for Kristiansgårdens beboere. Børnehaver og skoleklasser inviteres på besøg og vi nyder, hvordan mødet mellem generationer skaber glæde for både ung og gammel.

Som forstander er jeg stolt af at mærke, hvordan der hver dag er plads til den enkelte beboer og dennes ønsker og behov. Vores fællesskab, hjertevarme og hjemlighed gør Kristiansgården til et plejehjem, hvor livet hver dag kan leves.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. maj 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Mette Sommer på 21991071 og/eller mail: mesoa@aarhus.dk. Du er meget velkommen til at ringe og lave en aftale om at komme og se Kristiansgården. 
 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 11. marts 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 15. marts 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kristiansgårdsvej 12, 8330 Beder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002267

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet