Pædagog søges til Beder Malling ungemiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en medarbejder til vores barselsvikariat, der kunne tænke sig at være en del af et team der arbejder sammen om at lave et rigt tilbud til Unge i Beder og Malling.

Med de vildeste muligheder for nytænkning og indflydelse kan du sammen med de unge og kolleger være med til at omsætte viden, erfaringer og ideer til vores fællesskabende ungemiljø, som de unges flokkes om at komme i. 

Vi søger en pædagog, der kan tænke ud af boksen og få ting til at ske og som tør at være eksperimenterende, inddragende og undersøgende sammen med de unge. Du må også gerne have nogle talenter eller særlige seje skills som du har erfaringer med at bringe i spil i dit pædagogiske arbejde.

Målgruppen er unge fra Beder og Malling fra 13 til 18 år. 

Vi arbejder også med at inkludere unge, der af forskellige årsager kan være udfordret. Du kan derfor også indgå i specialpædagogiske og socialpædagogiske opgaver, samtidig med at du er nysgerrig på ungdomspædagogik i praksis.

Vi er en del af Beder og Malling Skoledistrikt, og holder til i en lille oase mellem Beder og Malling – Svendgården. Her er naturskønt, med gode faciliteter og enkelte dyr deriblandt heste som inddrages pædagogisk. Byernes borgere benytter vores faciliteter, og er med til at gøre Svendgården til et levende kulturcenter.

Vi værdsætter vores arbejde med andre samarbejdspartnere, som skole og ungdomsskole, og du skal være indstillet på at arbejde aktivt og opsøgende ind i dette mulighedsrum.

Vores kerneopgave er inkluderende fællesskaber, kammeratskab, deltagelse, demokrati, indflydelse, rummelighed, læring, udvikling og trivsel. Vi vægter højt, at børn og unge oplever voksne, der har noget på hjerte, og vælger at være til stede og bidrage til det vi står for og er fælles om.

Vi vil gerne kendes for at vores ungemiljø er et sted hvor vi kan boltre os, men også slå os ned, være nærværende og have vitaliserende samtaler om stort og småt. 

Her skal være plads til alle.                                                                                                                                                                                

Din profil:

Fagligt 

  • Du er uddannet pædagog, og har du erfaring med målgruppen, er det en fordel
  • Du har interesse i unge, ungdomspædagogik og demokratiske involveringsprocesser og har måske erfaringer med udvikling af ungemiljøer
  • Du udviser aktivt, at du er deltagende, tager initiativ og vil arbejde med de pædagogiske opgaver som er en del af vores hverdag.

Den gode kollega

  • Du er god til at samarbejde og er parat til at indgå i udvikling af stærkere læringsfællesskaber 
  • Du vil arbejde aktivt, og være medskabende til et velfungerende arbejdsmiljø
  • Du er indstillet på at arbejde 2 aftener om ugen, og at indgå i planlagte weekendarrangementer, ture mv. 
  • Du er ikke bange for at give en hånd med på praktiske opgaver, og få det hele makket til i klubben sammen med de unge og kolleger – det er lige dig. 
  • Du bidrager aktivt og ser muligheder
  • Du har et godt brugt kørekort

Derfor skal du vælge os:

Beder Malling ungemiljø er en del af UngiAarhus Øst som rummer fritids- og ungdomsklubber, pædagogisk ledede legepladser og ungdomsskoletilbud.
Hvis du søger stillingen hos os lover vi til gengæld:

  • Et udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Alsidige arbejdsopgaver og en afvekslende hverdag
  • En organisation som prioriterer medarbejderudvikling og kurser.
  • En spændende organisation, hvor børn og unge er i centrum. 
  • At du bliver en del af en personalegruppe som er bevidste om, at alle har et ansvar for at vores ungemiljø er i udvikling, et rart sted at være, og hvor det er ok at øve sig.
  • En personalegruppe der arbejder sammen om opgaver og gerne på tværs af Beder Malling og UngiAarhus
  • At du blive tilbudt sparingssamtaler
  • At du bliver en del af en større organisation - UngiAarhus.
  • Et tæt samarbejde med vores fritidsklubber og ungdomsskole.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Stillingen er et barselsvikariat, med 30 timer ugentligt.

Vikariatet er fra den 1.12.2023 til 1.10.2024

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål til ovenstående eller stillingen generelt, er du velkommen til at kontakte Kirsten Sønderby på mobil 51576600 eller mail kiso@aarhus.dk

Vi holder åbent hus for interesserede torsdag den 12. oktober kl.16.00-17.00.

Legeplads Svendgården i Beder. Der er ingen tilmelding – kom glad 😊

Ansøgning

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 22. oktober.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. oktober.

Tiltrædelse 1. december 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Alle ansøgninger til Aarhus kommune skal sendes digitalt. Klik på nedenstående link for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

I henhold til Aarhus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester inden ansættelse.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i to områder Vest og Øst

Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kirkebakken 41, 8330 Beder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917935

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet