BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Din primære opgave bliver at understøtte den praksis- og borgernære kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen.
Dette gøres via en rehabiliterende tilgang, med fokus på inddragelse af netværk, borgeroplæring og anvendelse af teknologi og metoder, der øger borgerens selvhjulpenhed.
Du fastholder dette fokus gennem faglig refleksion, følgeskab, sidemandsoplæring og undervisning i forbindelse med den konkrete opgaveløsning.
Du får et medansvar for at understøtte og iværksætte implementering af nye tiltag, retningslinjer og instrukser samt får et medansvar for at understøtte arbejdet med kvalitetsforbedringer lokalt i hjemmeplejeteamet.
Du vil blive en del af et rigtig godt hjemmeplejeteam, bestående af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere samt flere ufaglærte medarbejdere, som arbejder for de gode sammenhængende borgerforløb.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, aftenvagter kan forekomme.
Hverdagen:
I din hverdag som kompetenceudviklende terapeut i hjemmeplejen vil omdrejningspunktet være den strukturerede, borgernære kompetenceudvikling for ufaglærte medarbejdere, social og sundhedshjælpere og -assistenter. Dette planlægges efter et før - under - efter princip, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetenceudvikling.
Du skal med andre ord lykkes gennem andre ift. høj kvalitet i opgaveløsningen og glade borgere.
I den borgernære kompetenceudvikling vil der ligeledes være indlejret diverse udviklings- og forandringstiltag, hvor du bliver medspiller ift. at understøtte implementering og forankring i kernedriften.
Hos os får du:
- En god introduktion og oplæring.
- Høj grad af egen og selvstændig indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere og kollegaer.
- Et spændende job i udvikling med mange udfordringer og muligheder.
- Stor fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning.
- En arbejdsplads hvor vi vægter det gode humør højt.
- Et team der gerne vil opgaverne, hinanden og udvikling af vores faglighed.
- En faglig understøttelse og sparring, i forhold til både indhold og metode i forbindelse med den praksis- og borgernære kompetenceudvikling, af en tværgående faglig koordinator. Netværksmøder én gang om måneden, med deltagelse af netværksledere samt alle kompetenceudviklere i Hjemmepleje
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.05.2024, eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicechef, Kim Møhring Pinderup på 24877122
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 11.03.2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22.03.2024.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Byagervej 115, 8330 Beder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985032