Kok til verdens, måske, bedste frokostordning. (The Food Company)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den der kan inspirere andre igennem din madlavning? Er du den der syntes at mad skal laves med nærvær og sans for detalje? Er du parat til at hjælpe til hvor det kræves? Syntes du det kunne være fedt med gode arbejdstider og hyggelige og små-skøre kollegaer?

Din nye rolle Jamen så er det jo nok dette job du bør lægge billet ind på. Til vores team på 7 skønne kollegaer søger vi en kok, der skal være med til at skabe endnu bedre løsninger og diversitet i vores frokostordning, som vi bringer ud til østjyske virksomheder. Som kok hos os får du vie muligheder for at være med til at præge køkkenet samt dine arbejdsopgaver.

 

Vi tilbyder Et skønt job med gode kollegaer og hvor tilgangen er præget af en ”hands-on” attitude. Stemningen er præget af en uformel omgangstone, hvor kulturen bygger på tæt interaktion på tværs af organisationen og med kunder. Du vil blive en del af et ekstremt dynamisk miljø, hvor dagene og udfordringerne sjældent ligner hinanden.

 

Vores arbejdstid ligger primært i hverdage fra 06 – 14, så det efterlader masser af mulighed for familie og fritid. Det er med udgangspunkt en 37 timers stilling, med muligheden for 32 timer om ugen.

Hvem er du? Du ved, at bæredygtighed ikke kun handler om mad, men også om trivsel. Du går op i fællesskab og gode relationer på tværs af arbejdspladsen – og derfor nyder dine kolleger at arbejde sammen med dig. Du vil gerne udfordres fagligt og du vil gerne udfordre andre med din faglighed. Du er typen der tager et medansvar i køkkenet og for kunderne. Derudover forestiller vi os, at du:

· har en baggrund som kok, cater eller anden køkkenfaglig uddannelse

· ved at alle har ansvar for at bidrage til den gode kultur på arbejdspladsen.

· har fokus på detaljen og processen, så alle kuverter bliver skønne at sætte tænderne i.

· er en foodie, der ikke kan lade være med at følge trendsene – så vores køkken hele tiden udvikler sig.

· vil elske at være en del af et køkken, der laver mad af højeste kvalitet med de bedste råvarer, sæsonen kan tilbyde.

· måske har erfaring fra lignende stilling eller branche.

· ja-tak! -hatten er på og du kan tage ansvar for de udfordringer hverdagen byder på

· Jeg nyder at arbejde i et lækkert køkken med fantastiske kolleger – det er endda okay, at nogle har dårlig humor, bare de har humor!

· Jeg er ikke bange for at tage opvasken, hvis det kræves

· Jeg nyder at opgaverne er forskellige og dagene ikke nødvendigvis er ens

 

Er du sulten efter mere? Hvis du er interesseret i denne stilling, så ansøg ved at sende din ansøgning og et CV til Nicolai på neb@thefoodcompany.dk. Ansøgningsfrist er 15/7 2023. Har du spørgsmål til jobbets indhold, er

du velkommen til at kontakte Anders Knattrup på +45 51952889.Vi forventer at skulle besætte rollen senest pr. 1/8 2023, men meget gerne før for den rette kandidat.

 

Din nye arbejdsplads The Food Comopany Vi har mættet maver siden 2016 og har hele tiden haft fokus på at skabe det bedste køkken muligt for både medarbejdere og kunder. Mad er ikke bare mad i The Food Company. Det er mad med stort nærvær og personlighed. Som kok hos os, er man ikke for fin til at tage fat, og man tager personligt ansvar for alle aspekter i sit arbejde - det være sig alt fra opvask og kartoffelskrælning til pakning og levering af maden. Med andre ord, man tager ikke let på opgaven at tilberede og levere mad til virksomheder. Personlig service og nærvær med kunderne er de to hemmelige ingredienser, der gør hele forskellen. Derudover er det mad med holdning, hvor madspild, økologi og socialt ansvar er en del af grundlaget. Det vil sige, der er en sammenhæng fra jord til bord og bagefter. Med udgangspunkt i dette kan vores butik bedst beskrives med ordene: Nærværende, Personlig, Arbejdsom, Pålidelig, Ansvarlig, Kvalitetsbevidst og Humoristisk

 

The Food Company er en familie af virksomheder under hatten af The Company Group. Det der med familie er muligvis sat lidt på spidsen, men det er ikke desto mindre det, vi tilstræber. Med familie mener vi en gruppe af forskellige firmaer, der tilslutter sig de samme værdier, kan se den samme klare fordel i at arbejde sammen og som vil gøre en ekstra indsats for hinanden. Kort sagt – en familie.

 

The Company Group blev startet i 2010 som et modsvar på de økonomiske udfordringer, vi alle blev en del af i slutningen af 00’erne. Nye initiativer havde svært ved at få fodfæste, og mange nye idéer til selskaber og eventyr endte i skuffen pga. manglende finansiering. Hovedformålet for The Company Group er at gøre op med den gængse og firkantede opfattelse af finansiering som blot ”cool cash”. Finansiering er for os også gode råd, netværk, omsorg, logistik, kunder, leverandører og meget mere. Med den indstilling kan der skabes plads til flere ildsjæle, som samtidig kan bruge deres kræfter til det, de er bedst til.

 

Selskaberne i The Company Group beskæftiger tilsammen ca. 200 mand, hvor The Call Company A/S er den største. Vi håber med tiden at udvikle flere virksomheder, og der kommer du også til at spille en vigtig rolle.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

THE CALL COMPANY A/S, Ny Banegårdsgade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: neb@thecompanygroup.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863072

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet