Head of People

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

C.F. Møller Architects søger ny Head of People til videreudvikling og styrkelse af vores People-agenda. 

Du bliver ansvarlig for en funktion, som er en værdsat samarbejdspartner og bidragsyder i forretningen, og som understøtter udvikling og vækst af vores medarbejdere og forretning. Du bliver leder for et mindre team og får ansvar for C.F. Møllers People-strategi og de processer og leverancer, som teamet supporterer forretningen, ledelsen og den enkelte medarbejder med. Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af eksisterende og kommende HR-services, som du og teamet leverer til seks afdelinger og ca. 350 kollegaer i de nordiske lande og Tyskland. 

Som Head of People, vil du være en væsentlig og værdsat rådgiver for vores ledere og partnere i alle relevante aspekter relateret til vores medarbejdere, deres ansættelsesforhold, faglig og personlige udvikling, velbefindende og faglige formåen. Du og dit team skal sammen drive vores People-strategi på tværs af afdelinger og stå i spidsen for at sikre, at vi bliver ved med at gøre os gældende som én af de mest attraktive tegnestuer i branchen at være ansat på samtidig med, at vi har en stærk forretning.  

Om rollen:

  •  Sikre den fortsatte udvikling og implementering af relevante koncepter og aktiviteter indenfor People-dagsordenen, som understøtter medarbejderrejsen end-to-end.
  • Drive udviklingen og implementeringen af vores People-strategi med særligt fokus på personlig og faglig udvikling, talent-pipeline samt vores DEI-agenda.
  • Udfordre og rådgive forretningens ledere samt bidrage til den fortsatte styrkelse af vores ledelseskultur.
  • Udvikle politikker og retningsgivende standarder indenfor relevante områder og under hensyntagen til gældende lovgivning og relevante overenskomster.
  • Agere proaktivt i forhold til at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores ledere, Direktion, partnere og tillidsvalgte.
  • Lede og udvikle dit team, så I holder en høj faglig standard og har et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og plads til gode grin.

Om dig:

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og minimum 5 års erfaring med at lede og styre en professionel People-dagsorden. Du kommer måske fra en rolle som HR Business partner fra en større virksomhed og ønsker nu at få det fulde ansvar for en People-afdeling.

Du er god til at bygge tætte samarbejdsrelationer og samarbejde på tværs af en organisation, og du interesserer dig for at forstå kernen af den forretning, du supporterer og forstå hvordan, den fungerer. Du formår på den baggrund at identificere og udvikle de rette initiativer, som skaber værdi for forretningen, vores projektteams og medarbejdere.  

For at lykkes i rollen forventer vi, at du:

  • Interesserer dig for mennesker og kan motivere og inspirere til forandring og udvikling
  • Er proaktiv i din rolle og hvordan du ser, at People-agendaen skal udvikle sig i en kreativ virksomhed og til tider hård byggebranche, så den forbliver relevant og værdiskabende. 
  • Har en stærk faglig værktøjskasse, solid erfaring fra forskellige HR-roller og en lyst til at gå forrest
  • Har stærke kommunikative egenskaber og tør træffe beslutninger, også i vanskelige tider
  • Er motiveret af at skabe et arbejdsmiljø, hvor personlig og professionel vækst er nøgleord, og hvor en høj faglighed er i centrum af alt, hvad vi gør
  • Skaber tætte samarbejdsrelationer til vores ledere og partnere på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, samt at du kan begå dig flydende på engelsk og samarbejde på de nordiske sprog. 

Om os:

Vi tilbyder spændende rolle, hvor du får mulighed for udvikle dine faglige og personlige kvalifikationer indenfor HR og ledelse. C.F. Møller Architects er en af Danmarks største uafhængige tegnestuer, og vi har derfor nogle af de dygtigste og mest passionerede medarbejdere indenfor branchen, som altid ønsker at leverer til højeste standard. Vores omgangstone er uformel og selvom vi arbejder i projekter under pres på tid og kvalitet, har vi fokus på at sikre en kultur, hvor vi har det godt med hinanden, kerer os om hinanden og har fokus på at skabe et sundt og inspirerende arbejdsmiljø. 

Mere information

Du får primært arbejdssted i Aarhus, men der må forventes ca. 2-3 dage pr. måned, hvor du arbejder fra et vores andre kontorer fortrinsvist i København eller Aalborg. Der vil lejlighedsvis være rejseaktivitet til vores udenlandske afdelinger

Vi læser løbende ansøgninger igennem og indkalder til samtaler fra uge 31. Vi lukker dog stillingen, når den rette kandidat er fundet. Bemærk venligst, at ansøgninger sendt på mail ikke kan forventes behandlet grundet GDPR-reglerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

C.F. Møller, Europaplads 2, 11., 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://cfmoller-V2.career.emply.com/ad/head-of-people/9bxkin/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet