Gravervikar til Kolt Kirkegård, Aarhus Søndre Provsti, Aarhus Stift

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gravervikar til Kolt Kirkegård, Aarhus Søndre Provsti, Aarhus Stift

Vi søger en vikar for vores graver ved Kolt Kirkegård, der kan varetage kirkegårdsdriften af vores smukke kirkegård og de omkringliggende arealer.  

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vikariatet er i perioden 15. september 2023 - 31. juli 2024.

Ansættelse sker ved Kolt Sogns Menighedsråd.

 

Arbejds- og ansvarsområde:

  • varetagelse af kirkegårdenes ren- og vedligeholdelse, herunder renholdelse af gravsteder, udplantning af sommerblomster og grandækning, rivning af gange, hækklipning og græsslåning mv., samt at forestå det praktiske arbejde ved jordbegravelser og urnenedsættelser
  • renholdelse af arealerne omkring præstegården og sognegården
  • varetagelse af kirkegårdsadministrationen i Brandsoft kirkegårdssystem
  • medhjælp til kirken.

 

Om dig:

  • har gerne uddannelse som gartner eller anden relevant uddannelse samt erfaring med kirkegårdsarbejde
  • har gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til variabel arbejdstid
  • kan tage ansvar for tilrettelæggelse og strukturering af arbejdet på kirkegården
  • har en løsningsorienteret tilgang til nye opgaver og udfordringer
  • administrative it-kompetencer særligt til brug for betjening af Brandsoft kirkegårdssystem
  • er fysisk robust
  • har indsigt og forståelse for kirkens arbejde og opgaver
  • er parat til at møde mennesker i både glæde og sorg

 

Arbejdstiden opgøres over et år med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdet kan kræve flere timer end de 37 pr. uge i sommerhalvåret og tilsvarende færre i vintermånederne.

Om os:
Vi vægter godt samarbejde og har en høj faglig stolthed. Vi tilbyder et varieret job med gode kollegaer i et positivt arbejdsmiljø.

Det formelle:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 310.815 – 370.993 kr. Fikspunktet er årligt kr. 310.815 kr.

Der ydes et rådighedstillæg på 12.824 kr. Rådighedstillægget dækker variabel arbejdstid og periodevis merarbejde set over et år.

 

Alle løndele er oplyst i nutidskr. Der ydes en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Endelig aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Vi kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet børneattest.

Send din ansøgning:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkeværge Leif Madsen, mobil nr. 20869153.

Ansøgningen med relevante bilag sendes via dette link: Ansøg job: Gravervikar | Jobindex

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 23. august 2023. Samtaler finder sted den 28. august 2023.

Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer inden en eventuel ansættelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolt Sognegård, Kunnerupvej, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/1953324?source=jobtext

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886156

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet