BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Ankersgade 19 er et helt særligt plejehjem for 19 skønne beboere. Her er masser af hjertevarme, faglighed, hjemlig hygge og dejlig stemning i et aktivt fællesskab. Vi søger en ernæringsfaglig medarbejder, der ved, at forkælelse gennem maden og fællesskabet omkring bordet giver øget livskvalitet. Du kommer til at stå for alt fra planlægning, indkøb og tilberedning af mad mm. til plejehjemmets 19 beboere.
Din arbejdsdag vil være præget af en høj grad af selvtilrettelæggelse og ansvar, når bare du sørger for, at beboerne får nærende og velsmagende måltider. Du kan hente sparring hos din kollega på plejehjemmet i Hus 23 og sammen kan I drøfte indkøb, menuplaner, næringsindhold mv. Der er også hjælp at hente hos mad- og måltidskonsulenten, som kan give sparring omkring fødevarehygiejne, indkøb, klimavenlige måltider mm.
Vi søger dig, som har lyst til at være medskaber af nutidens og fremtidens køkken på plejehjem, og som elsker udvikling og gerne tager teten, når nye initiativer skal afprøves.
Du skal søge stillingen hos os fordi:
Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg
Du elsker at arbejde selvstændigt og gerne vil have muligheden for at sætte dit præg på køkkenet
Du gerne vil være en del af et hus med høj faglighed og godt humør, og være med til at skabe gode måltider og et godt hverdagsliv for husets beboere
Jobbet indeholder bl.a.:
At lave mad fra bunden efter beboernes ønsker og behov, fx diætproduktion
At have fokus på økologi, bæredygtighed, klimavenlighed og en sund økonomi
At sørge for indkøb og sikre variation i menuplanerne
Sammen med plejepersonalet indgå i et tværfagligt samarbejde omkring beboerne, fx i forhold til beboere som er småtspisende eller har dysfagi.
Deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder, på tværs af distriktet
Overholdelse af egenkontrol herunder rengøring af køkken
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten
ca. at ligge i tidsrummet kl. 10-18 i hverdagene.
Kandidatens profil:
Er uddannet ernæringsassistent, økonoma, kok eller har anden kostfaglig uddannelse
Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt og skabe klimavenlig kost
Trives med tæt kontakt til beboerne og deres familie
Du har et stærkt planlægningsgen og mestrer opgaver som menuplaner, egenkontrol, rengøring og indkøb
Du sætter en ære i at producere mad af god kvalitet med blik for sund økonomi, ernæring, økologi og bæredygtighed.
Samarbejde tværfagligt med køkkenpersonalet og husets øvrige personalegrupper
Trives med at arbejde selvstændigt og samarbejder også godt med andre
Du har et godt overblik og har en høj grad af fleksibilitet og en positiv tilgang til opgaverne
Du har et godt humør
Om Ankersgade 19:
Ankersgade 19 er det ene af to huse på Plejehjemmet Ankersgade 19-23. Hvert hus består af et tværfagligt team, som samarbejder på kryds og tværs for at give vores beboere en meningsfuld hverdag. Du bliver en del af huset team bestående af dig, sygeplejersker, assistenter, sosu hjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Hvert hus har eget produktionskøkken. Du får ansvaret for køkkenet i hus 19.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2023
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lone Bak, som er forstander. Ring til på 24968351 eller skriv en mail til balon@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 10. august 2023 i Ankersgade 21, lokale 9
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Ankersgade 19, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/fagligt-stolt-ernaeringsassistent-okonoma-eller-anden-kostfaglig-kokkenmedarbejde/zidpzm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877152