Fagkonsulent til Center for Autismetilbud til Voksne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke fagligheden i Center for Autismetilbud til Voksne i Aarhus Kommune?

Tænker du, lige som os, at mennesker med autisme altid skal mødes med en høj specialiseret faglighed? Båret af en sammenhængende og målrettet indsats, der fremmer øget livsmestring, udvikling og trivsel? Og kan du omsætte dette med afsæt i en dialektisk handicapforståelse, til gavn for borgere og medarbejdere? Så vil vi rigtig gerne have din ansøgning. 

Center for Autismetilbud til Voksne søger en dygtig fagkonsulent, der kan understøtte den faglige kvalitet og udvikling på vores mange tilbud og være med til at løfte vores speciale, der er Autisme.

Center for Autismetilbud til Voksne er en del af driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune og vi har med en organisationsændring fra efteråret 2022 sat skarpt fokus på faglig specialisering. Vi har store ambitioner om at udvikle os, og udvikle specialet til glæde og gavn for de borgere vi samarbejder med hver eneste dag. 

Som et led heri, skal den kommende fagkonsulent understøtte implementeringen af centerets udviklingsplan, der sætter retning for den faglige udvikling i de kommende år.
 

Vi mangler dig, der brænder for at tilegne dig og videreformidle nyeste viden på området og samtidig har kompetencerne til, at skabe strukturer for at udvikle og understøtte videndeling i og af praksis, i samarbejde med dedikerede medarbejdere og ledere. Det skal omsættes i arbejdet med at udvikle og implementere faglige tilgange, metoder og processer, der skal støtte medarbejdere og ledere i deres refleksion og kvalificering af den faglige praksis.

Det er væsentligt, at du trives med at arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag med mange forskellige samarbejdspartnere. Du skal kunne veksle mellem på det ene tidspunkt at arbejde med overordnede strategier og implementeringen heraf og det næste tidspunkt arbejde med implementering og understøttelse af praksisnære, løsningsorienterede opgaver. 

Som fagkonsulent bliver dine opgaver f.eks.

  • At skabe læring med afsæt i praksis og arbejde proaktivt med specialeudvikling og metodeimplementering.
  • At omsætte den Fælles Faglige Strategi til praksis.
  • At facilitere workshops og undervise både medarbejdere og ledere.

Du har stor mulighed for at påvirke din egen arbejdsdag i samarbejde med centerledelse, ledere og kollegaer. Du har stor frihed til at løse opgaverne, som du finder, de løses bedst – så længe resultatet lever op til behovet. Det er en klar fordel, hvis du fungerer i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften og samtidig formår at skabe og bevare overblikket og løbende prioritere. 

Din profil:
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund inden for socialområdet, specifikt autismeområdet, hvor du f.eks. har arbejdet som faglig koordinator, konsulent eller muligvis leder. Du har derfor erfaring med organisatorisk udvikling, implementering, læringsunderstøttelse, undervisning, projektledelse eller lign., så du ved, hvordan man kan fremme organisatorisk forandring. Du brænder for området, målgruppen og hverdagen tæt på driften. Du er ambitiøs, fagligt velfunderet og initiativrig og du formår at skabe følgeskab og sikre implementering. 

Vi forventer, at: 

  • Du har en relevant faglig baggrund, f.eks. pædagog, ergoterapeut eller socialrådgiver samt en bred erfaring fra arbejdet med voksne mennesker med autisme
  • Du har stor erfaring og eventuelt efter- eller videreuddannelse inden for procesledelse, organisatorisk forandring, undervisning eller andet, som har givet dig redskaber til at understøtte forandring og udvikling på individuelt, gruppe og organisatorisk niveau. 
  • Du har gerne en neuropædagogisk efteruddannelse, erfaring med KRAP, LA2, ASK, sanseintegration eller andre relevante metoder og tilgange, som du kan støtte andre i at omsætte i praksis. 
  • Du kan både undervise, facilitere læreprocesser, dykke ned i konkrete borgersager og koble teori og praksis. 
  • Du kan agere sparringspartner for en afdelingsleder eller medarbejdergruppe, der har behov for hjælp og konkret rådgivning omkring borgerrettede dilemmaer 
  • Du har blik for at bringe medarbejdere i spil, så deres specialviden og kompetencer kommer borgerne og organisationen til gode.
  • Du formulerer dig klart, pædagogisk og præcist skriftligt såvel som mundtligt til alle relevante samarbejdspartnere. 
  • Du er systematisk, god til at bevare overblikket og kan arbejde selvstændigt, men altid i dialog og samarbejde med kolleger og ledelse. 
  • Du arbejder tværgående med blik for helheden og er proaktiv. 
  • Du kan trives i et uformelt miljø med et højt tempo og bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af Fællesfunktionen på Vikingedalen, hvor Center for Autismetilbud til Voksne har base. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer i Fællesfunktionen, centrets andre ansatte, centerledelsen og afdelingslederne på tilbuddene, såvel som du forventes at indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Aarhus Kommune, hvor det er relevant. 

Du vil få dygtige kolleger og en bred samarbejdsflade, og du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med andre konsulenter på tværs af centre og afdelinger i Voksen, Job og Handicap med henblik på videndeling, sparring og støtte. Endvidere vil der være gode muligheder for kompetenceudvikling. 

Du bliver en del af et område med stort fokus på kvalitet i løsningen af kerneopgaven, og hvor vi ved, at gode relationer og et godt arbejdsmiljø er forudsætninger herfor. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger. 

Vi er innovative og udvikler gerne nye løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 
 
Ugentligt timetal: 32-37 timer efter aftale 

Tiltrædelse er 1. oktober 2023 
 
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest. 

Det er et krav at du har gyldigt kørekort og kan stille bil til rådighed i arbejdstiden, da vores afdelinger ligger geografisk spredt i Aarhus Kommune. 
 
Hvis du vil vide mere: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Fællesfunktionen Trine Funder tlf.  30 44 91 27 (holder ferie i uge 27, 28 og 29).

Ansøgning:
Ansøgningsfrist er den 16. august 2023.

Vi forventer, at første samtalerunde afholdes tirsdag den 22. august om eftermiddagen og anden samtalerunde fredag den 25. august også om eftermiddagen. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

16-08-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Oddervej 249, 8270 Højbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/fagkonsulent-til-center-for-autismetilbud-til-voksne/29e5os/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet