Erfarne kollegaer til vores vandteam i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordiq Group har siden stiftelsen i 2016 udviklet en stærk forretning, med afsæt indenfor miljø, vand, GIS og strategisk byudvikling. Vi arbejder for en bred kundekreds i Danmark, og indenfor vandområdet har Nordiq Group etableret sig som en loyal rådgiver til forsyningssektoren med rammeaftaler hos flere af de større forsyningsselskaber i hovedstadsområdet.

Vi søger lige nu erfarne rådgiverkollegaer til vores kontor i hjertet af Aarhus. Profiler, der med stort engagement, skarpe kompetencer og et solidt netværk, kan være med til at løfte vores forretning i Jylland og bygge videre på den tværfaglige platform vi i Nordiq Group har etableret indenfor hele vandkredsløbet.

Vi mangler dygtige folk, der med solidt fagligt afsæt i vandsektoren og stort engagement har lyst til at være drivkraften i opbygningen af vores kontor i Aarhus.

Stillingen

  • Udvikling af forretningen indenfor vand og klimatilpasning i synergi med Nordiq Groups øvrige forretningsområder.
  • Salg og kundekontakt, samt udarbejdelse af tilbud
  • Projekteksekvering med afsæt i dine faglige kompetencer
  • Projektledelse inkl. styring af økonomi, ressourcer og kompetencer.

Din person og din baggrund

  • Uddannelse som ingeniør, geolog eller lign.
  • Mindst 7-10 års relevant erhvervserfaring
  • Har arbejdet som rådgiver og har et stort netværk med gode relationer
  • Resultat- og forretningsorienteret
  • Udadvendt, engageret, ansvarsbevidst og struktureret
  • Lyst til afvekslende arbejdsdage med skift i både arbejdsopgaver og belastning og med en meget høj grad af frihed til selv at forme sit eget arbejde

Vi tilbyder dig

  • Et godt, nært, uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider
  • En unik mulighed for at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling og med et stærkt kollegialt sammenhold, hvor er tæt sparring på tværs af alle forretningsområder
  • Mulighed for at sætte dit præg på virksomheden og din egen udvikling

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte direktør Mads Møller på 31537003 eller gruppeleder Katrine Staal-Thomsen på 20752139.

Søg stillingen ved at sende ansøgning og målrettet CV til nytjob@nordiq-group.dk så hurtigt som muligt og senest d.11. august 2023. Mærk ansøgningen ”Erfaren vandrådgiver”. Der vil løbende blive indkaldt til ansættelsessamtaler.

Nordiq Group A/S er en ung rådgivende ingeniørvirksomhed, hvis erklærede mål bl.a. er at skabe en unik arbejdsplads for branchens dygtigste talenter, hvor alle føler engagement, har medindflydelse og på sigt kan blive medejere. Vi kombinerer arkitektur, byplanlægning og ingeniørvidenskab og arbejder på et såvel strategisk som operationelt niveau indenfor en række områder, bl.a. byplanlægning, bygherrerådgivning, GIS og IT, vand og miljø. Kendetegnende for vores virksomhed er et tæt samarbejde på tværs af fagområder, hvor vi løser opgaverne i fællesskab, med seriøs høj faglighed, engagement og ikke mindst kollegaskab i særklasse. Vi har afdelinger i København, Aarhus, Holstebro og Beijing og vi er i dag i alt ca. 50 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordiq Group A/S, Filmbyen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: nytjob@nordiq-group.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857826

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet