Center for Botilbud og Botilbuddet Kragelund søger 1 medarbejder i fast stilling og 1 medarbejder i opgavebestemt stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde på et botilbud, hvor faglighed, tillid, håb og ligeværdighed går hånd i hånd? I et hus, hvor vi er særligt optagede af at udvikle en åben og dialogisk kultur og hver dag tilstræber at skabe en attraktiv (sam)arbejdsplads for både borgere, netværk, medarbejdere og andre samarbejdspartnere?

På Botilbuddet Kragelund søger vi en ny medarbejder, der har lyst til at blive en del af et dynamisk sted med en tilgang og kultur, der stræber efter at sætte et fagligt fokus på:

Samskabelse – løsninger findes i et ligeværdigt samarbejde

Håb og drømme – Et meningsfuldt hverdagsliv ud fra borgers håb og drømme

Dialog – Rum for at alle stemmer er lige betydningsfulde

Ligeværdighed – Menneske til menneske relationer

Fællesskaber  Muligheder for at frigøre eget forandringspotentiale i samspil med andre

Om jobbet:
Botilbuddet Kragelund er et socialpsykiatrisk rehabiliteringstilbud i henhold til Lov om social service § 107. Vores speciale er arbejdet med mennesker som er særligt ramt af deres psykiske sårbarhed. Målgruppen er overvejende borgere i aldersgruppen 18-45 år med store udfordringer i styrken og evnen til at leve et meningsfuldt liv. Botilbuddet er beliggende i Højbjerg og består, udover det fælles miljø, af 12 lejligheder i hovedbygningen tæt på fællesmiljøet og 6 lejligheder i anneksbygningen.   

På Kragelund tager vi udgangspunkt i det enkelte menneske og ønsker at samarbejde med borgeren om et individuelt recoveryorienteret forløb med fokus på dialog, netværksperspektivet og træning af færdigheder i et validerende og socialt miljø som rehabiliteringsramme.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- og socialfaglige medarbejdere, med en bred vifte af faglige og personlige kompetencer. 

Botilbuddet Kragelund og Center for Botilbud søger 1 medarbejder i en fast stilling og 1 medarbejder i en opgavebestemt stilling med tiltrædelse 1. november 2023. Vi søger en medarbejder med motivation for samarbejdet med mennesker, der har en psykisk sårbarhed. Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge. Arbejdsplanen kommer til at rumme både dag-, aften-, rådigheds- og weekendarbejde.

Center for Botilbud består af 20 botilbud og bofællesskaber under servicelovens § 107, § 108 og § 85. Stillingen placeres som udgangspunkt i Botilbuddet Kragelund, Dybrovej 19B, 8270 Højbjerg.

Din profil:
Vi ønsker en medarbejder der:

  • Finder det meningsfuldt at arbejde rehabiliterende med hverdagsaktiviteter.
  • Ser værdien i arbejdet med borgers håb og drømme i et recovery-orienteret perspektiv 
  • Har erfaring med at arbejde dialogisk og netværksorienteret
  • Er stærk i din faglighed og spiller aktivt ind med den
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige- og sektorielle netværk af samarbejdspartnere
  • Kan arbejde systematisk med målsætning, opfølgning og dokumentation
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer og tage beslutninger på egen hånd
  • Kan se det smukke og lærende i at turde at begå fejl


Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og mod til at arbejde i åbne fællesskaber med både kollegaer og borgere? Formår du tilstedeværelse i fællesskabet i en anerkendende og åben kommunikation, med en optagethed af hvad noget kan udvikle sig til. Og brænder du for psykosocialt rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil - så er du måske kommende medarbejder i Botilbuddet Kragelund.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:

  • En mulighed for at indgå i tæt samarbejde med borgere i midlertidige rehabiliteringsforløb
  • At blive en del af en engageret og faglig ambitiøs medarbejdergruppe med ansvar og stor indflydelse på praksis
  • En nærværende og dialogisk ledelseskultur med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen
  • Et hus med stor mangfoldighed og højt til loftet
  • Faglig sparring, supervision og daglig refleksion


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Opgavebestemte ansættelser adskiller sig fra fastansættelser ved at være tidsbegrænsede og knyttet til en opgave udenfor rammen af tilbuddet. Ansættelsen ophører i takt med at opgaven afsluttes uden yderligere varsel. Der er ved ophør af disse ansættelser påregnet et rimeligt varsel. Arbejdsstedet er Botilbuddet Kragelund, men den opgavebestemte ansættelse følger opgaven indenfor tilbuddene i Center For Botilbud.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Rikke Bjerregaard (leder) på 4185 4967 eller Michele Dideriksen (faglig koordinator) på 4185 6328.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  06-09-2023
 
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi.

Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted 21. september 2023. Den 31. august kl. 16:30 afholdes et åbent hus-arrangement, hvor I kan møde dem der bor og arbejder på Botilbuddet Kragelund, og samtidig høre mere om stillingerne.

Om os
Center for Botilbud består af 20 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

06-09-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Dybrovej 19, 8270 Højbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/center-for-botilbud-og-botilbuddet-kragelund-soger-1-medarbejder-i-fast-stilling/2hh9dl/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890305

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet