Mandag kl. 18.44 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om brand i et rækkehus på Byagervej i Beder. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de ved ankomst blev mødt af kraftig røgudvikling.
Trods brandvæsenets indsats var huset overtændt. Heldigvis kom ingen personer til skade i forbindelse med episoden.
Østjyllands Politi har mistanke om, at branden er påsat, og har været i kontakt med en mistænkt person, som dog ikke er sigtet i sagen. Politiet vil foretage yderligere undersøgelser af boligen i løbet af ugen.
Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen af hensyn til de involverede parter og sagens efterforskning.