BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en lærer, der vil træde ind i et vikariat med dansk, engelsk og historie på mellemtrinnet på Beder Skole. Vi kender ikke helt tidshorisonten på vikariatet, men forventeligt vil det løbe minimum tre måneder, og vi vil være i løbende dialog om vikariatets længde (stillingen er begivenhedsbestemt).
Stillingen er på 80 %. I skemaet har du fri fredag og har en kort dag tirsdag (fri til middag). Lektionerne er dansk og engelsk i en 4. kl., engelsk og historie i en anden 4. kl., historie i to 5. klasser samt madkundskab på 5. årgang – her vil du få hjælp af en co-teacher, så du kommer godt i gang i faget. Du skal også samarbejde med en co-teacher i nogle af de andre lektioner.
Din profil:
- Du er læreruddannet evt. med linjefag i dansk, engelsk og/eller historie
- Du har lyst til at arbejde med børnenes forskellige tilgange til og muligheder i læringsfællesskaber
- Du er opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfælleskab med både lærere, pædagoger og forældre
- Du ser dig selv ind i arbejdet med, at alle børn føler sig anerkendt for de forskellige kompetencer, de møder skolen med.
- Du vil arbejde med, at alle møder passende udfordringer både fagligt og socialt
- Du tilbyder alle elever en variation af undervisningsmetoder, aktiviteter og materialer
- Du har lyst til at lære og udvikle dig – sammen med os.
Derfor skal du vælge os:
På Beder Skole er det de voksnes ansvar, at børnene trives og udvikler sig, og vi er optagede af at inddrage børnene med kontinuerligt fokus på feedback, elevens plan og skole-hjem-samarbejde. Vi arbejder med både børnenes og de voksnes forpligtende fællesskab og ser relationskompetence som en vigtig del af skolens virke.
På Beder Skole står vi på tre værdier. Det vil du mærke og skulle arbejde med: det er forpligtende fællesskaber, livsduelighed og udsyn.
Vi ser diversitet som en styrke, og vi ser børn som mere ens end forskellige. I sommeren 2021 startede vi som NEST-skole, hvilket har afsmittende virkning på skolens udvikling og vores tænkning. Vi møder hinanden med tillid og respekt. Der er plads til humor, og skolelivets udfordringer løser vi sammen, både lærere, forældre, elever og ledelse.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://bederskole.aarhus.dk/ og du kan læse mere om vores fokus i Aarhus Kommune her: https://detvigoer.aarhus.dk/
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 30
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder for mellemtrin og udskoling Stine Kejser Prip på telefon 41858236
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20. oktober 2023
Vi forventer, at samtaler finder sted den 23. oktober 2023 fra kl. 15.30, og du skal kunne starte i stillingen snarest muligt derefter.
Om os
På Beder skole træder du ind i et stærkt læringsfælleskab. Vi er optagede af at skabe muligheder for, at de voksne kan lave de bedst mulige rammer for børns trivsel og læring. Derfor arbejder vi målrettet med tilgange i undervisning og pædagogik, så alle børn oplever tilgængelige og motiverende fællesskaber. Med fælles fokus på at øge deltagelsesmuligheder for alle børn arbejder vi med co-teaching som et af vores greb.
Beder Skole arbejder med, at eleverne er aktive i deres læring. Eleverne skal opleve, at de er aktører i eget skoleliv ved at få deltagelsesmuligheder og medindflydelse. Både blandt elever og medarbejdere ser vi forskellighed som en styrke, og vi arbejder med relationskompetence, så både børn og voksne oplever, de er en del af et fællesskab. Vi giver eleverne positiv feedback på deres udvikling af faglige kompetencer og livsduelighed. Vi samarbejder også med vores specialklasseafdeling, så de børn der har mulighed for det, er tilknyttet timer i almenundervisningen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skoleparken, 6, 8330 Beder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922635