Beder: Ny/erfaren pædagog til børnehave i et hus med fællesskab og hatteteater

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Amaliegården søger dig som er engageret og livsglad af natur til en pædagogstilling i vores børnehave. I Amaliegården bliver du en del af et børne- og arbejdsfællesskab, hvor vi har omsorg og respekt for hinanden, og vi glæder os til at inkludere dig i det levede liv hos os.

Vi er et stueopdelt hus med en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper, hvor cirka tre medarbejdere på hver stue har ansvaret for børnegruppens trivsel og udvikling. Vi vægter samtidig at dyrke de små og store fællesskaber på tværs i huset, hvilket fx udleves under vores ugentlige hatteteater for alle, vores små gruppefællesskaber og de fællesskaber, der gødes og spirer. Gennem din person og faglighed indgår du også i disse fællesskaber, og du kommer til at bidrage med dine kompetencer og ideer, som vi er interesserede i.

HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ
I en 30-37 timers pædagogstilling får du ansvaret for den ene børnehavestue sammen med stuens øvrige voksne som er en pædagoger og en medhjælper. Dit job går ud på at understøtte børnene i deres trivsel, læring, udvikling og dannelse med afsæt i Amaliegårdens børnesyn og tilgang til arbejdet med børnene – her følger et udpluk:

  • Alle børn skal opleve, at de hører til og er værdsat – det sker fx gennem vores relationskompetente adfærd.
  • Børn gør det bedste, de kan — det er de voksne, der kan gøre noget anderledes.
  • I vores kontakt og pædagogik med børnene er vi bevidste om at have fokus på børnenes positive adfærd og på at lyse på det, der lykkes eller er på vej mod at lykkes.

Dit job indebærer således, at du bruger dig selv og din faglighed, så det gavner børnene, samtidig med at du forpligter dig i fællesskabet med både børn og voksne. Med i jobbet hører også en høj grad af mundtlig og skriftlig formidling, hvor vi er tydelige, samt et højt refleksionsniveau som er med til at forbedre praksis.

 

HVEM ER DU 
I Amaliegården ved vi, hvor fællesskabet skal stå. Derfor er det væsentligt, at du er nærværende i relationerne til børn, kollegaer og forældre i Amaliegården. 

Vi forestiller os, at du:

  • kan lide at bruge dig selv og din faglighed i samarbejde med dine kollegaer, så det gavner børnenes trivsel og udvikling. Vi er også meget åbne for, hvis du har en særlig interesse for noget, vi alle kan drage nytte af – det være sig inden for musik, natur, konstruktionslege eller noget helt andet.
  • er en aktiv og konstruktiv samarbejds- og sparringspart for dine kollegaer under diverse møder, og du bidrager gerne til en positiv stemning. Du skal herunder være interesseret i løbende at forfine praksis, så vi understøtter børnene bedst muligt.
  • skaber en åben og ærlig dialog med børnenes forældre, som er vores vigtige samarbejdspartnere omkring børnene.

 

MERE OM AMALIEGÅRDEN
Dine nye kollegaer er en blandet flok, der tager vare på hinanden gennem godt humør, gennemsigtighed, fleksibilitet og hjælpsomhed. På den måde oplever vi, at hverdagen hænger godt sammen for alle. Vi er en personalegruppe, der kan lide at lave sjove forløb og temaer for børnene, og hver fredag har vi vores farverige hatteteater for hele huset.
På ledelsesfronten vil du opleve en nærværende ledelse med synlighed, struktur og gennemsigtighed som prioritet, da det giver tryghed i arbejdsopgaverne.

Du er særdeles velkommen til at booke et besøg, så du kan opleve vores børnehus med mange spændende kroge og læringsmiljøer – uge 7 er imidlertid knapt så oplagt, da mange børn og voksne holder ferie. Pædagogisk leder, Helle, kan træffes på 51 83 72 98.

Du kan også læse mere om os og se billeder fra huset på vores hjemmeside: Børnehuset Amaliegården (aarhus.dk)

Børnehuset Amaliegården ligger tæt på busstoppestedet, indkøbsmuligheder og lokalsamfund. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Helle Sønnichsen på telefon+4551837298.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20-02-2024
 
 Samtaler afholdes 21. februar.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Byagervej 98, 8330 Beder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984306

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet