BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Har du interesse for boliglejeret, eller lyder området spændende? Vil du løse administrative opgaver i Danmarks bedste nævnssekretariat i tæt samarbejde med førende eksperter inden for området? Vil du bidrage til at løse opgaver korrekt, venligt og hurtigt samt sikre retfærdighed på nævnsområdet? Så kan jobbet her måske være noget for dig!
Nævnssekretariatet under Backoffice i Borgerservice søger en administrativ medarbejder til sekretariatsbetjening af Aarhus Kommunes husleje- og beboerklagenævn samt Hegnssynet. Herudover sekretariatsbetjener Nævnssekretariatet også bl.a. Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Haderslev og på Djursland - samt bistår andre kommuner med opgaveløsning - hvilket du også forventes at blive en væsentlig del af.
Dine hovedopgaver vil bl.a. bestå af følgende:
- Posthåndtering og besvarelse/vejledning til borgere
- Telefonpasning mandag-fredag mellem kl. 12-14
- Oprettelse af nye sager og indhentelse af relevante oplysninger
- Berammelse af besigtigelsessager
- Udsendelse af afgørelser
- Afvikling og planlægning af nævnsmøder
- Sekretærbistand til afdelingens jurister
- Pligtmæssig indberetning til relevante offentlige myndigheder
- Udviklingsopgaver bl.a. inden for it og sagsprocesser
- Udarbejdelse af vejledninger og andre ad hoc-opgaver.
Du bliver en central, administrativ medarbejder og medspiller i forhold til betjeningen af husleje- og beboerklagenævnene samt Hegnssynet med selvstændigt ansvar, der forpligter. Du vil naturligvis få en grundig oplæring.
Du skal også bidrage positivt til den løbende administrative udvikling og kvalitetssikring af området samt ikke mindst deltage aktivt i digitaliseringen generelt.
Der er mulighed for at prøve kræfter med opgaver på tværs af organisationen. Endvidere er der mulighed for at blive ansat på deltid efter nærmere aftale.
Din profil:
Vi forventer, at du som person er ansvarsbevidst og selvstændig samt udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.
Herudover forventer vi, at du
- er kontoruddannet, uddannet administrationsbachelor el.lign. – evt. med erfaring fra advokatbranchen, privat virksomhed eller anden offentlig myndighed
- er fagligt velfunderet
- kan skrive korrekt og fejlfrit dansk
- arbejder effektivt, struktureret og grundigt med blik for detaljen - også når der er travlt
- gerne går et ekstra skridt for at få opgaverne løst til tiden og er villig til at yde en ekstraordinær og fleksibel indsats, når der er behov
- er service- og kundeminded med fokus på muligheder frem for begrænsninger
- er en god, hjælpsom og samarbejdsorienteret kollega med godt humør.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde
- en spændende, alsidig og respekteret arbejdsplads med et højt fagligt niveau
- strukturerede arbejdsopgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- en arbejdsplads, som går i front og tænker nyt - særligt på det boliglejeretlige område
- et åbent og uformelt miljø
- et job med høj grad af selvstændighed med mulighed for at præge egen arbejdsdag
- en fleksibel arbejdsplads med gode arbejdsvilkår
- gode muligheder for at skabe et netværk
- gode sociale arrangementer.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37.
Der vil blive indhentet en privat straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder og faglig chef Michael Bech Jørgensen på telefon 89402279 eller til administrativ medarbejder Thomas Zimmer Hargaard på 89402272.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2023.
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 19. juni 2023. Evt. 2. samtale finder sted den 21. juni 2023.
Om os
Backoffice i Borgerservice består af Nævnssekretariatet, Drift og Økonomi, Opkrævningen, Kontrolteamet og Folkeregisteret/Sygesikring. Der er ansat ca. 85 medarbejdere. I Nævnssekretariatet, som betjener de to huslejenævn i Aarhus, Beboerklagenævnet, Hegnssynet samt husleje- og beboerklagenævnene i Haderslev og på Djursland, er der syv medarbejdere samt en leder. Nævnene er domstolslignende administrative myndigheder, som fungerer selvstændigt i forhold til den øvrige offentlige forvaltning. Vores nøgleværdier er korrekt, venlig og hurtig service og sagsbehandling i forhold til borgere og nævn – også selvom vi har travlt. Vi modtager ca. 1.200 sager om året.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/administrativ-medarbejder-til-naevnssekretariatet/9gaboh/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841929