Aarhus Kommune står overfor en kompleks boligudfordring i takt med, at de imødekommer både tilflytning og fraflytning. Kommunen er populær blandt unge og studerende, hvilket bekræfter dens attraktive status. Dog står den overfor en betydelig fraflytning af børnefamilier, der søger mere plads og lavere kvadratmeterpriser i omegnskommunerne. Dette fænomen påvirkes af en begrænset vækst i større parcelhuse og rækkehuse. Byens boligmarked bliver derfor en kritisk faktor.
Officielle prognoser forudser en stigning i antallet af borgere i den fødedygtige alder og personer over 80 år i Aarhus over de næste 10 år. På trods af denne forventede vækst, har Aarhus Byråd igangsat tiltag med en ny anlægsaftale fra juni 2025. Denne har til hensigt at sikre hurtigere sagsbehandling af lokalplaner for at reagere mere effektivt på markedskrav.
Boligmassen i Aarhus er tredoblet siden 1960, nu med 180.000 enheder, hvor 70 procent af den nye boligmasse udgøres af etageboliger. Dette er en konsekvens af den øgede efterspørgsel efter små og mellemstore lejelejligheder siden 2010. Imellem 2018 og 2024 oplevede man en høj tomgang i etageboligerne, men dette forventes at falde til mere traditionelle niveauer fra 2024 til 2025, tilbage mod de lavere procentsæt som blev set i begyndelsen af 2010'erne.
En yderligere udfordring er knyttet til det almene boligbyggeri. Byrådet har sat målet om, at 25 procent af nye boliger skal være almene. Dog har høje byggeomkostninger, høje grundpriser og lave renter skabt vanskeligheder for byggeriet af nye almene familieboliger mellem 2021 og 2023.
Aarhus Kommune fortsætter med at navigere i denne dynamiske situation, hvor tilpasning af boligmarkedet til fremtidens behov vil være essentielt for at imødekomme en divers befolkning.
https://aarhus.dk/nyt/borgmesterens-afdeling/2025/august/boligpolitisk-analyse
