Østjyllands Politi fremstiller i dag en 33-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Manden er sigtet for at have begået flere indbrud, herunder et indbrud på Præstetoften i Beder, der fandt sted søndag nat kl. 00.49.
Manden blev truffet på vej væk fra gerningsstedet og blev fundet i besiddelse af tyvekoster fra indbruddet. Derudover kunne han sættes i forbindelse med et yderligere indbrud, der blev begået den 5. april 2026 i samme område.
Grundlovsforhøret finder sted kl. 11.00.